Intern informationskampagne i kantinen med leg og læring
En stor dansk virksomhed bad PLUS Agency om at skabe et markant og synligt kickoff i kantinen for at kommunikere om et internt projekt. Men det skulle også gerne stikke et spadestik dybere, så medarbejderne reelt lærte noget om, hvorfor projektet var relevant.
Projektets navn gav associationer til fiskeri. Vi byggede derfor en fiskedam i kantinen, hvor medarbejderne skulle få en fisk på krogen.
Opgaverne gav medarbejderne indblik i nogle af projektets initiativer på en sjov måde: Hvilke udfordringer skal projektet løse, og hvad er medarbejdernes rolle – hvordan vil projektet være en hjælp i deres kontakt med kunderne?
Fiskedammen var åben i tre dage og bemandet af de medarbejdere, der har deltaget i udviklingen af projektet. På den måde kunne de samtidigt agere ambassadører og få deres kolleger i tale om projektet.
Jo flere opgaver man løste, jo flere lodder i konkurrencen, og derfor var fiskedammen interessant og relevant for alle under hele eventen.
Ugen efter blev vinderne annonceret ved et live streamings-event på intranettet, som igen gav mulighed for at gentage nogle af de centrale budskaber.
Kick-off’en gav i den grad genlyd: Stort set alle medarbejdere var forbi fiskedammen og få en dybere forståelse af projektet – og mange medarbejdere kom igen flere gange.
Få større udbytte af dine møder ved at engagere deltagerne mere.
Vi er eksperter i deltagerinvolvering på møder og konferencer, både face-to-face og online.