Konference for HovedMED-repræsentanter i alle kommuner og regioner:
Hvilke erfaringer tager de med sig fra corona-tiden?
Hvert år samles tillidsrepræsentanterne fra HovedMED-udvalgene i kommuner og regioner til konference.
På konferencen har der altid været tradition for en høj grad af deltagerinvolvering, så HovedMED-udvalgene i de enkelte kommuner får rig lejlighed til at diskutere de forskellige oplæg i forhold til deres lokale vilkår og omstændigheder – og omsætte budskaberne til konkrete initiativer.
Pga. corona blev konferencen i 2020 selvfølgelig afholdt online. Men hvordan skulle de 400 deltagere nu få mulighed for at arbejde sammen, ligesom de plejer?
Det lykkedes at skabe den samme gruppedynamik ved at bruge et Stickity-board: En online tavle med forskellige opgaver, som hvert HovedMED-udvalg skulle løse sammen.
Alle grupperne blev automatisk sendt direkte fra plenum ud i deres eget videomøderum og deres eget Stickity board. På boardet kunne alle i gruppen skrive, og flytte rundt – ligesom hvis tavlen og materialerne havde ligget på et bord foran dem.
Tavlen var skræddersyet til konferencens centrale oplæg, og på den måde fik de talt budskaberne igennem og blev skarpere på, hvad de konkret selv skulle arbejde videre med i egen kommune/region.
Få større udbytte af dine møder ved at engagere deltagerne mere.
Vi er eksperter i deltagerinvolvering på møder og konferencer, både face-to-face og online.