Skyd planlægningen af jeres næste konference i gang med professionel hjælp.
Vi hjælper med at udvikle programmet for jeres næste konference i en workshop med hele planlægningsgruppen.
Vi har rigtig god erfaring med at yde rådgivning efter nedenstående model, hvor vi mødes i alt 5 gange.
01
Møde
Indledende møde
I fortæller om formålet med jeres konference, hvad I drømmer om, hvilke ressourcer I har til rådighed, hvordan budgettet ser ud, og hvem der er med på planlægningsholdet.
Vi hører også gerne om alt det, I ved om målgruppen, og jeres erfaringer med afholdelse af tidligere konferencer, og hvad evalueringerne har vist.
Hvis der er mange interessenter involveret, så kan det være en idé at udsende et kort spørgeskema eller bed folk om at give deres input.
Efter mødet går vi hjem og forbereder planlægningsworkshoppen.
02
Møde
Program workshop
Workshoppen varer tre timer, og er for alle i planlægnings-gruppen (typisk 3-5 personer). Hvis der er flere interessenter i spil, som er vigtige at få hørt, så har vi også erfaring med at stå for programworkshops med op til 30 deltagere.
På workshoppen fortæller vi lidt om principperne bag det sublime møde, og kommer med et par eksempler, det matcher den konference, I står overfor at skulle planlægge.
Herefter tager vi luppen frem og tryktester formålet med konferencen, hvem der er målgruppen, og hvad det centrale budskab er. Og så udvikler vi i fællesskab et program.
Her byder vi selvfølgelig også ind med ideer og giver gode råd om, hvordan I kan indfri jeres mål.
Når mødet er slut, har i et konkret udkast til et program, og et overblik over, hvad I skal tage fat på.
3-5
Møde
Tre opfølgende møder
Vi mødes yderligere tre gange i løbet af planlægningsprocessen, hvor vi følger op på den nuværende status. I får feedback på udviklingen af programmet og alle de spørgsmål, I har brug for hjælp og vejledning til. Det kan være alt fra forslag til talere, procesdesigns af workshops, en kvalitetssikring af drejebogen eller noget fjerde!
Hvert opfølgende møde varer ca. 2 timer.
Dvs. at i denne model er det op til jer at omsætte alle inputs til konkrete handlinger. Når det er sagt, så giver vi selvfølgelig gerne yderligere tilbud på elementer, som I gerne vil have hjælp til.
Vil I også gerne have en konference-ekspert med til jeres planlægningsmøde?