Konference for 3F’s tillidsvalgte:
Styrkelse af den fælles forståelse for fremtidens fagforening
Danmarks største fagforening 3F indbød 1000 tillidsvalgte til stormøde for at skabe gejst og energi blandt de, der i hverdagen skal sætte handling bag ordene i den ambitiøse plan, som 3F´s kongres har vedtaget.
Tonen blev slået an med en omgang “parterapi” på film. Her ord-duellerede en garvet tillidsvalgt 3F-er med en ung kollega, der ikke var – og ikke havde tænkt sig at blive – medlem af 3F.
På få minutter blev det tydeligt for alle i salen, hvad man er oppe imod, når ikke-medlemmer skal vindes over i medlemmernes rækker.
I vidensbazaren gav 85 oplægsholdere masser af inspiration og værktøjer til hvordan deltagerne kan gå ombord i opgaven med at rekruttere medlemmer.
Den energifyldte form, hvor alle stemmer med fødderne og opsøger de emner, der interesserer dem, gav den aktive videndeling, som var formålet med at mødes.
Få større udbytte af dine møder ved at engagere deltagerne mere.
Vi er eksperter i deltagerinvolvering på møder og konferencer, både face-to-face og online.